Olympiske juniorer vil et skridt videre

Skisæsonen handler om konkurrence- og grundtræning for de danske OL-løbere Vina Moe-Lange og Markus Kilsgaard, der kører NorAm og Europa Cup i år.

Af Brit Therkildsen, Sportsjournalist, Politiken

Danmark har ingen skiløbere i den alpine World Cup i år. Selvom juniorløberne Yina Moe-Lange og Markus Kilsgaard debuterede på højeste niveau i februar, hvor Danmarks Idræts Forbund sendte dem til vinter-OL for at lære, så er World Cuppen endnu ikke relevant for de to talenter. »Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer til World Cup. Da kun de bedste 30 løbere får et andet gennemløb i World Cuppen, er det vigtigt ikke at forcere deltagelsen, for så får jeg ikke noget ud af det. Der er en række naturlige udviklingstrin i skikonkurrencer, og det bliver ikke denne vinter, World Cup er på mit program«, siger Yina Moe-Lange.

»Det er forbundet med for stor risiko for skade at forcere udviklingen, og det at holde skaderne væk er væsentligt for at kunne udvikle sig. Men det er mit mål inden alt for længe at være med«, siger den 17-årige skiløber, der blev nummer 52 i slalom og 47 i storslalom ved vinter-OL i Vancouver.

Markus Kilsgaard har samme respekt for, hvor meget skiløb der skal være i krop og hoved, før niveauet er stabilt til en tilværelse som professionel i den omrejsende World Cup.

»I år satser jeg på at debutere i Europa Cuppen i december i Trysil. Det er et skridt op fra FIS-løbene (internationale skikonkurrencer, red.). Jeg har ikke ambitioner om at kunne hævde mig p.t., for top fem i Europa Cuppen har niveau til at vinde i World Cuppen, men ideen er at komme ud af komfortzonen og udfordre mig selv i andre typer løb«, forklarer Markus Kilsgaard.

Ligesom World Cuppen foregår på næsten de samme baner og skibyer hvert år, så gør FIS-Iøbene også. Derfor bliver det udfordrende at køre Europa Cup, hvor forholdene er anderledes. De vander banen mere, og jeg trives rigtig godt på is. Jo hårdere bane, desto bedre for mig - og det betyder også, at når du kommer bagfra, som jeg gør, så er banen stadig rimelig ens for alle«.

Både Markus Kilsgaard og Yina Moe-Lange satser på at blande sig i feltets bedste del, når junior-VM køres i Crans-Montana i Schweiz i februar. Yina Moe-Lange bor lidt uden for Seattle i USA og har i sommer trænet på sne i New Zealand og ellers fokuseret meget på at øge sin muskelstyrke. Hun er netop vendt hjem efter en træningslejr i Østrig, og frem mod junior-VM venter en række løb i den nordamerikanske serie NorAm Cup.

Jeg går meget stærkere ind i sæsonen, end jeg før har været - og håber, at det udmønter sig i forbedrede resultater. Jeg kommer til at fokusere på slalom og storslalom i år. Mine sl410mpoint skal forbedres, og jeg har ha~ en del god træning over sommeren. Storslalom er min favoritøvelse, som give grundlæggende teknisk træning også for Super G og styrtløb«, forklarer Yina Moe-Lange .

Dog er en fiber sprængning i øverste mavemuskel gået ud over løbetræningen, men med maven tapet grundigt ind har hun kunnet træne alt andet. Markus Kilsgaard er også ovre den rygskade, som hele sidste sæson forhindrede ham i at træne slalom. Storslalom og Super G er stadig hans primære discipliner, men han stiller op i det hele for konstant at forbedre sin skibasis. Den seneste måned har han været på sne på gletsjeren Hintertux i Zillertal og i Sas-Fee i Schweiz sammen med det skigymnasium, han går på i Norge.

»Vi arbejder meget med linjevalg ned gennem banen. Teorien bag kan man sagtens tegne og se for sig på bordet, men det er timingen - altså hvornår du skal sætte trykket i svingene - som er altafgørende, og der arbejder vi med at være tålmodige ind i svinget, så svingbuen bliver så kort som muligt. Det kræver meget styrke og stiller mange krav rent skiteknisk«, siger Markus Kilsgaard.

»Min sæson kommer også til at handle om at køre mig ned i punkter (jo færre punkter i skisportens pointsystem, des bedre, red.) og forhåbentlig levere et rigtig godt resultat til junior-VM. Mit mål er toptyve og top femten i hhv. storslalom og Super G. Det er realistisk set ud fra mine punkter, og det niveau jeg ved, at jeg han«, siger Markus Kilsgaard.

Den olympiske erfaring er også med i bagagen hos begge. Især postyret omkring konkurrencerne var overvældende og tog meget energi, som de ellers plejer at fokusere udelukkende på skiløbet.

»Når man først stod i bakken, var OL ikke så meget anderledes end et normalt løb. Det er stadig rødt-blåt, men alt det andet krævede virkelig energi«, siger Markus Kilsgaard, der fik influenza og måtte nøjes med et gennemløb i storslalom, hvor han kørte i 66.-hurtigste tid, men efterfølgende blev diskvalificeret, fordi sålen under hans bindinger var 1 mm for høje.

Yina Moe-Lange fik derimod alt ud af sine ture i slalom og storslalom og forlod legene med en oplevelse af, at alt bare kunne komme an, fordi hun nu havde udfordret sig selv til det yderste.

»Mit mål er vinter-OL i Sochi 2014. Og om fire år skulle mit skiløb gerne være væsentligt bedre, og jeg bliver mere erfaren, så resultaterne skulle også kunne blive meget bedre«, siger Yina Moe-Lange.

Continue...